Nu er jeg i Andorra, et af de steder jeg har glædet mig meget til at gense. Sidst jeg var her, stod regnen ned i tove, husker du det Murer. Landskabet, og vejret, på turen var der ikke noget at klage over. Som det fremgår af billederne ændrede det sig fra flat og goldt, til bjergrigt og mere frodigt.
Jeg har valgt at bliver her til på Lørdag. Der er nogle naturskønne steder jeg gerne vil se, mere om det senere. Personalet på pladsen er nok de venligste jeg har mødt endnu, når de kommer rundt på pladsen, hilser de venligt, på det sprog hver enkelt kan forstå, og spørger om alt er i orden. I dag var der dog en enkelt episode, som kunne være endt helt galt. Et Portugisisk par med et lille barn havde stillet deres telt op, og barnet legede inde i det. Da manden ville stille bilen på plads, glemte han at trække håndbremsen, og bilen rullede ned i teltet. Barnet skreg som vanvittigt, og folk, mig selv inklusiv, sprang ned for at få stoppet bilen. Det lykkedes at få stoppet den, og få manden ind i bilen og trække håndbremsen, medens der stod 6-8 mand og holdt den. Han fik den startet og kørt væk. Om barnet er kommet til skade ved jeg ikke, men de har været væk siden. Det var ikke lige det jeg håbede at opleve på turen.
Lige nu er det overskyet og temperaturen er behagelig.
Jeg har nu brugt næsten halvdelen af tiden. Så en af de nærmeste dage vil jeg gøre status, har det været ensomheden værd, er der noget jeg har fortrudt, eller skulle have gjort anderledes. Det kommer i et af de næste indlæg, så er i advaret.