Jeg er nu nået til Zaragoza. Turen hertil gik gennem det mest utrolige landskab, små landsbyer, som var taget lige ud af en film med Clint Eastwood. jeg ventede hvert øjeblik at han skulle komme ud fra en af gyderne.
Da jeg kørte ind på en lille rasteplads, der hvor billedet er taget, kom et par hen til mig og sagde hej. Hvad laver en dansk motorcyklist her i midten af ingenting. Det var et dansk par, han var godt nok fra Holland og hun fra Spanien, men de talte begge dansk og boede i København. De havde kørt bagved mig de sidste 30 km. og var blevet enige om, at hvis jeg stoppede ville de have en sludder med mig. Han kørte også motorcykel, men kun i Spanien om vinteren. De kom med nogle ideer til hvor jeg kunne køre hen, men de fleste steder havde jeg været på vejen sydpå. Vi gav hinanden hånden til afsked og ønskede god rejse. Der er sgu noget med motorcyklister og fælleskab. Jeg er kommet ind på en meget fin, og dyr; campingplads, men det er okay. Her bliver jeg til torsdag, hvor turen gå videre mod Andorra.
Da jeg kom tilbage til mit telt, efter aftensmaden, var min genbo kommet hjem, en franskmand på en Yamaha XT 600E. Jeg kunne ikke dy mig for at spørge hvor gammel den var, og hvor langt den havde kørt. Den var næsten lige så gammel som min, og havde kørt 65000 km. Vi talte lidt om det at tage på tur alene. Vi blev enige om at det burde være en menneskeret for alle, at slippe alt og bare begive sig ud på eventyr. Det skal lige siges, at vi var jævnaldrende.
På vejen ned til teltet, så jeg for første gang på turen flagermus. Det er imponerende som de kan flyve. De fløj nærmest rundt om hovedet på mig.