I går stod den på tøjvask, det foregik i hånden, i et gammelt vaskekar af beton, med indbygget vaskebræt. Det blev hængt til tørre, men på grund af den fugtige luft, var det endnu ikke tørt her til aften. Det bliver hængt op igen i morgen.
Efter morgenkaffen tog jeg bussen til Porto. Det var en oplevelse i sig selv. Her skal man ikke bevæge sig op til hovedvejen for at komme med, bussen kørte igennem de smalle gader i den lille by. Et sted stod der en tyk mand i sin hoveddør og kikkede ud på vejen. Han var nødt til at gå ind i entreen, for at bussen kunne komme forbi. Jeg tror ikke min kone havde givet mig lov til at køre den vej med vores autocamper.
Porto er på engang en smuk og hæslig by. Mange af de gamle bygninger er meget velholdte, men der er også meget slum, med huse hvor halvdelen mangler, men hvor der stadig bor mennesker. Jeg slog et smut ned omkring floden. Det er helt sikkert her turisterne samles, det var stort set umuligt at gå mellem de mange boder. Det var noget af en kontrast til de sidste 5 uger, hvor jeg stort set ikke har set turister. I en af de store gågader, med lige så mange turister, holdt jeg øl-pause og så på mylderet. Jeg tror at alle verdens sprog blev talt der. Jeg valgte at vente med maden til jeg kom tilbage til campingpladsen. Det blev så en sen frokost, eller tidlig aftensmad. Medens jeg sad og spiste, kom der et par musikere og stillede deres grej op. Nu er der fest på terrassen. De hverken spiller eller synger særlig godt, men folk er i feststemning. Da jeg havde siddet og lyttet til dem, og klappet mellem numrene, medens jeg nød en øl, valgte jeg at fortrække til mit telt og skrive dette.
Jeg er ved at være lidt træt af at opholde mig ved kysten, da luften bliver voldsom fugtig når det er varmt, så alting er klamt. Når jeg køre herfra bliver det sikkert ind i landet.