Havkajak


Webmasterens første livtag med kajakken

 

 


Tømning af kajak efter vellykket selvredning med paddelfloat


Birger, fra Katan event, giver instrukser om korrekt brug af pagajen. Der blev gjort meget ud af at gøre kursisterne trygge, med både kajakker og det sikkerhedsudstyr man bruger, samt at undgå skader.

 

I sommeren 2006 fik jeg den tossede ide, at det kunne være sjovt at lære at padle i havkajak. På en campingtur i pinsen, fortalte jeg en af mine venner om ideen, han kendte tilfældigvis en som underviste i kajakpadling m.m. så jeg fik et visitkort. Det gik med det som med så meget andet, man får ikke rigtig gjort noget ved det.
Da jeg efter en veekendtur på Holbæk camping, i Febuar 2007, krydsede Munkholmbroen over holbæk fjord, og så 2 havkajakker padle afsted, i strålende solskin, og et par graders frost, kom ideen straks tilbage "det skulle prøves".
Visitkortet blev fundet frem og en mail afsendt med spørgsmålet om hvornår der igen var kursus.

Der gik ikke ret lang tid før svaret kom, 9-10 juni i Roskilde.
Efter en, lang vinter oprand dagen, hvor betjeningen af dette fascinerende fartøj skulle læres. Motorcyklen blev pakket med campingudstyr og kursen sat mod Roskilde. Uden for campingpladsen mødtes kursisterne med instruktørerne fra KATAN Event.
Det blev en af de sjoveste weekender jeg har haft. top professionelle instruktører og fantastisk vejr.
Efter at have erhvervet kursusbeviset, var der kun en ting der manglede, jeg måtte have en kajak. også det kunne Katan hjælpe med. Valget fald på en lille Artic som minder meget om en Grønlandsk kajak. Den er siden blevet skiftet ud med en Hasle ekspedition.

Jeg har nu sejlet havkajak i 1 1/2 år og er i gang med min anden vintersæson. Det er fantastisk at padle om vinteren, det er ikke som man skulle tro koldt, tværtimod, med en fornuftig rojakke, skiundertøj og et par løbetights går det fint. Man skal dog ikke vove sig ud på vandet alene og kun hvis man er sikker på redningsmetoderne


Første tur i Hasle ekspedition 2. febuar 2008
fra Holbæk havn


Perfekt padlevejr, frostvejr, sol og ingen vind

Jeg har sammen med en flok erfarne kajakroere, været på weekendtur i Roskilde fjord, i febuar måned. Vi padlede knapt 30 km. på de to dage og overnattede i shelders i Boserup skov. det er nok det hyggeligste jeg har prøvet om vinteren.
Så skal der laves aftensmad